Efter mit sidste forsøg med en rusfri smeltedigel har min far lavet en ny i damprør. Damprør er rør i sort stål, uden svejsesøm og med større godstykkelse. Som navnet antyder er de rated til højt tryk. For mig handler det mest om at lande i sort stål. Den øgede godstykkelse er dog nok godt for holdbarheden…

Røret har en indvendig diameter på 67mm og en godstykkelse på 4mm.

Så – jeg gav det et skud mere. 15 minutter i grillstarteren og så i ovnen.

Efter ganske få minutter var smeltediglen varm og åd aluminium i overraskende tempo!

Så – efter en times indsats var høsten en stak alu-cup cakes…

Så nu er jeg klar… Skal bare lige have lavet en støbeform…

For nogen tid siden ville jeg bygge en styring til min røgegrill så jeg slipper for at holde øje med den i de 12-16 timer den arbejder. Projektet er ikke rigtigt startet endnu fordi jeg fandt ud af at jeg skulle bruge en stump aluminiums-rågods i en størrelse som jeg ikke har på lager… Og det var liiiige der projektet tog en drejning :-). Jeg ville nemlig smelte sodavandsdåser og støbe et råemne at bearbejde. Og så var det som om jeg glemte det oprindelige projekt i kampens hede…
Jeg begyndte at samle dåser og fik for nogen tid siden fat i en smeltedigel min far havde liggende. Jeg byggede en ovn af gamle fliser og fyldte den med grillkul. En blæser sætter skub i varmeudviklingen. Og det virkede – det tog godt nok 100 år inden den blev varm nok – men da først det lykkedes fik jeg smeltet alu nok til et par cup-cakes 🙂

Det første jeg smeltede var nogle alu-spåner jeg fik i fødselsdagsgave 🙂 (ja den er god nok). Derefter en del dåser. Udfordringen med dåserne er at de udvikler en del “slagger” – aluminiumsoxid – som man skal “skimme af” for at nå ned til den rene aluminium.

De færdige alu-cup cakes er nemme at bruge når jeg er klar med støbesand og model senere.

Nå – men opvarmningen må kunne gøres bedre. Knægten faldt over en youtuber der også havde smeltet aludåser. Han byggede en ovn til grillkul (ikke briketter) og var tilsyneladende i stand til at smelte dåserne hurtigt efter at være blevet tændt… Youtuberen hedder “King of Random” og laver alle mulige tossede (læs nørdede) ting – han kan anbefales 🙂 (link).

Min kammerat, Henrik, skaffede mig et rør med bund i rustfrit stål. Han lavede bunden meget tyk for bedre at holde på varmen så man har længere bearbejdningstid efter den er fjernet fra ovnen. Jeg borede et par huller og tilpassede et par gamle ståltråde fra cykeleger som løfte- / hælde-grej.

Jeg støbte en ovn i gips  og borede et rør ind gennem siden til lufttilførslen.

Og det gik fint med at varme ovnen op. Lidt for godt faktisk. Pludselig smeltede der hul i den rustfri smeltedigel!

Vinkelsliberskiven brugte jeg som låg til at holde varmen inde med. Den klarede opgaven overraskende godt.

Jeg kan ikke forklare hvorfor det rustfri stål smeltede. Det har et smeltepunkt omkring 1300 grader. Så varmt kan det da næppe være blevet dernede. Så min teori er at aluminum’en er gået i forbindelse med nogle af de metaller der er i det rustfri og har sænket deres smeltepunkt – hvilket så har ledt til hullet i diglen. Luftrøret kunne heller ikke holde til mosten…

Nå… jeg skal have fundet en ny smeltedigel – helst i keramik. Jeg har fundet et sted at købe støbesand så nu skal jeg bare have fræst eller 3d-printet en model at støbe efter.

Mere herom i en endnu ikke skrevet “del 2” 🙂