500km i kajak – fra newbie til kajaknørd…?

Jeg har altid været et friluftmenneske – altså oven i at være en tekniknørd. Man kan vel fristes til at sige at jeg er lidt nørdet med det meste jeg laver… 🙂

Vores genbo – Michael Betzer fejrede sin 60 års fødselsdag i sommeren 2014 som et kajakarrangement hvor gæsterne kunne få en tur på fjorden. Jeg havde roet en enkelt tur med Michael tidligere og var faktisk ved at være moden til at prøve lidt mere. Jeg har en del bøvl med knæene som har gjort det problematisk at fortsætte med at vandre med rygsæk. Min ellers foretrukne kilde til motion og naturoplevelser. Så tænkte jeg at kajakken kunne være løsningen på at få motion, trænet ryggen og få fede naturoplevelser på samme tid.

Så… Første weekend i oktober 2014 tog jeg et EEP2 kajakkursus ved “Trekantens Kajakskole” (link) og meldte mig bagefter ind i Kolding Kajakklub (link). 2/11-2014 tog jeg første gang på vandet som absolut newbie.

Kolding Kajakklub ligger lige ned til Kolding å. Klubbens regler er at man skal ro 50 km på åen og aflægge en 600m svømmeprøve før man er “frigivet”. Frigivet betyder at man må ro stort set hvor man vil. Jeg fik først taget mig sammen til at komme i svømmehallen 19/2-15 – hvor jeg havde roet 102 km på åen.

kajak

Turenes længde er gradvist steget fra de 6-8 km da jeg roede på åen til 15-20  som de fleste ture er på nu. Jeg ror fast hver søndag morgen inden familien får øjne :-). I begyndelsen var jeg nødt til at puste hvert andet øjeblik – men det gik utroligt hurtigt med at få musklerne til at makke ret – og jeg kan nu ro 20 km uden pauser.

20151109_191821I julen 2014 tog Michael og hans kone Marianne mig med på en længere tur ud på fjorden. Jeg lånte en tørdragt af Michael – og det var jeg rigtigt glad for. Særligt fordi jeg ville efterligne Michael der øvede kantning… Og plumpede i det pissekolde vand – det var frostvejr… Det var fedt at opleve at dragten (og termoundertøjet) gjorde at jeg ikke blev kold. Det var også fedt at opleve at træningen fra kurset virkede – komme ud af kajakken og makkerredning til at komme op igen.

Efterfølgende fik jeg lov til at købe tørdragten af Michael – og hold da op – det er vanedannende :-). Det er meget svært at overbevise sig at foråret nu er kommet og at våddragt er den rette påklædning… Det fede ved at have en tørdragt er at jeg ikke er nervøs for at fortsætte med at ro vinteren igennem – heller ikke på fjorden selvom jeg nok vil holde mig af det åbne vand på Lillebælt når det bliver koldere.

20151109_19160320151109_191735Inden jeg købte tørdragten købte jeg noget billigt grej til at komme i gang på. Neoprenstøvler, våddragt (longjohn), rojakke, redningsvest, spraydeck, pumpe og paddlefloat.


Jeg forelskede mig fra starten af i en Valley Nordkapp RM. RM betyder “rotary molded” – dvs. en rotationsstøbt plastikkajak. En tubberware-kajak som onde tunger kalder det 🙂 . Den går i øvrigt også under titlen Nordkapp PE – for polyetylene som er det plastmateriale den er lavet af. Jeg prøvede Michaels og efter EPP2 kurset hvor jeg sad elendigt i en kajak hvor der ikke var plads til mig – ja så var jeg klar til at holde fast i Nordkapp.  Jeg er 188cm høj og tilpas deform til ikke at kunne sidde godt i alle kajakker. Men Nordkappen passer mig perfekt – med fodstøtterne i yderposition :-). Klubbens har to eksemplarer – så jeg er aldrig rigtigt kommet i gang med at prøve andre.

Klubbens to eksemplarer er meget eftertragtede – og særligt i sommersæsonen gav det ofte problemer at få fat i en af dem. Og når “sommerroerne” så heller ikke kan finde ud af at rydde op efter sig – ja så blev det faktisk lidt træls…

kajak-accu

Så – efter knap 400 km besluttede jeg i august 2015 at købe min egen. Jeg bestemte mig for at holde fast i en plastikkajak da jeg helt ærligt ville ærge mig gul og grøn hver gang jeg roede på en sten hvis jeg havde en glasfiberkajak. Ulempen er selvfølgelig vægten. Den vejer 28 kg… d. 2/9 hentede jeg en Valley Nordkapp RM (link) kajak ved Mellerup Havkajak (link).

20150926_093711_Richtone(HDR)

20150927_110651Den er fra ca. 2011 – og er dermed af den nye model med forbedret sæde. Og det er jeg glad for for det er faktisk det eneste jeg var træt af ved klubkajakkerne.

Da kajakken officielt var min fødselsdagsgave blev den navngivet på min fødselsdag d. 27/9. Den opmærksomme læser vil se ligheden mellem navnet og mit efternavn 🙂

20151101_165151Men – en kajak er jo ikke nok. Der skal jo som minimum en pagaj til før man undgår turen ned forbi klubhuset… Så jeg købte en brugt delbar cabon-pagaj. Den havde en defekt låsearm som jeg brugte nogle forsøg på at fikse – se indlægget her: link. Jeg valgte en delbar fordi det er så besværligt at transportere en udelt pagaj i bilen… Samtidig giver det muligheden for at justere skivning. Skivning er vinklen mellem bladene og er meget smag og behag – kombineret med nogle praktiske hensyn. Grønlænderpagajer har normalt 0gr skivning. Min er trinløst justerbar mellem -65 og +65 grader (eller rettere 360gr – men det er ikke så relevant ud over +/-65gr). Negativ skivning bruger venstrehåndede der holder fast om pagajen med venstre og lader den glide i højre – i stedet for det modsatte som jeg (og andre højrehåndede) gør. En høj skivning betyder mindst mulig vindmodstand på den del af pagajen der er oppe i luften – men betyder omvendt at man skal vride meget i håndledet. Jeg ror med ca. 30gr – og det har hjulpet meget på mine håndled at begrænse skivningen.

20151101_165246

20151109_191625Til mørkeroning har jeg købt en vandtæt lygte der egentligt er beregnet til hundehalsbånd. Den kan både blinke og lyse konstant – og er med hvidt lys. Oven i købet er den dansk udviklet – Orbiloc dog dual (link). Jeg har monteret den på min kasket som en anden “lille hjælper” (Georg Gearløs) lys :-).

20151109_191700Da jeg nåede til kompasset blev jeg nærrig… Det helt “rigtige” kompas er et Silva 58 (link). Det koster i omegnen af 600 kr… I stedet købte jeg et kina-kompass (link). Jeg fjernede elledninger (der er lys i…) og foden. Borede et par huller til en elastik og voila jeg havde et billigt kompas… Hvor længe det holder og om jeg ender med at jeg køber et Silva tør jeg ikke sige 🙂

Når temperaturen daler er hænderne det første der begynder at lide… Jeg købte et par handsker med åbne håndflader – og har været rigtigt glad for dem. At være i god kontakt med pagajen er rart… Meeeen – vandet har det med at løbe ind i handsken og så er de ikke så varme mere… Så det er altså ikke nok når temperaturen kommer i nærheden af og under frysepunktet. Så jeg har suppleret med et par lukkede handsker til den kommende vintersæson.

20151109_19131020151109_191233

Jeg har en vandtæt pose med førstehjælps grej – og en anden med diverse… Her i blandt varmt vand, kaffepulver, chokolade og et nødblus.

20151109_19121220151109_191423

20151109_191923Endelig kræver klubbens regler (og almindelig sund fornuft) at man har en reservepagaj med når man ror rundt på Lillebælt. Så jeg købte den billigste jeg kunne komme i nærheden af – en plast/alu pagaj fra Swift – “Egalis”. Den er delbar men kan kun skives til -65/0/65gr.

Når man skal afsted er der to ting man SKAL have styr på… Det ene er vejr (og ikke mindst vind). Det andet er kort.

Vejrudsigten kan hentes mange steder. Jeg synes rigtigt godt om windfinder.com (link). Det fede ved den side er at vindhastighed, retning og nedbør/sol og temperatur er samlet i et superoverskueligt format med data for hver time. Min erfaring er at det passer ret godt med virkeligheden.

20151109_191504Kortene kan man downloade fra Kortforsyningen der er en del af Geodatastyrelsen (link). Der er kort over hele Danmark til gratis download. Man kan hente alverdens forskellige kort. Den model jeg henter er topografiske 1:50.000 (også kaldet 2cm kort). Søkort havde selvfølgelig været fede – men dem kan man vist ikke hente gratis – og i øvrigt betyder vanddybden ikke så meget når man er i kajak :-). Man henter nogle kortudsnit af fast størrelse. Jeg klipper dem så sammen i Photoshop Elements så jeg får det areal som jeg gerne vil dække. Jeg har printet dem i 1:1 og lamineret dem – det virker overraskende godt…

Jeg ror primært alene. Mest fordi min stramme tidsplan på hverdage og ønske om at ro tidligt søndag morgen ikke rigtigt giver de store muligheder. Men – jeg vil rigtigt gerne blive bedre til at få selskab på turene. Jeg er med i en facebookgruppe der hedder Trekantens Kajakfællesskab. Det er Bent der står bag Trekantens Kajakskole der styrer dette initiativ. Desværre har jeg kun været med til ganske lidt – og det må være mit udviklingsområde. Det er trods alt hyggeligere at være flere afsted 🙂

Et andet udviklingsområde er at pakke kajakken til overnatning. Eks. er der en overnatningsplads på Fænø kalv midt i Lillebælt. Og hvis man leder er der sikkert andre spændende placeringer.

Det er en lidt dyr sport at komme i gang med – men til gengæld får man mange gode timers underholdning og motion.

Så – jeg ved ikke om jeg kan kalde mig kajaknørd (endnu) – men jeg er i hvert fald vild med at nørde med kajakken 🙂

20150926_094116

20151101_091001